Flandren Rundt med flere brosten
Første ændring er i starten, idet rytterne kører i retning af Kortrijk i stedet for ud mod vandet, og der er 75 flade kilometer at varme op på. Men så kommer de ændringer, der kan mærkes i benene.
– Kaperij er en ny stigning, der kommer tidligt i løbet. Vi tager også Ronse og Kruisberg med igen. ’Kruis’ er en af løbets tre tenorer. Det er den anden mest anvendte stigning i løbet efter Kwaremont, som er den sande nummer ét. Dernæst følger Muur Geraardsbergen med 46 gange. Efter Kruisberg forlader løbet Ronse og kører mod Hotond, der er det højeste sted i Flandren, siger arrangør Wim Van Herreweghe.
Netop Kruisberg glæder tidligere Johan Museeuw, da det er et godt sted at træde igennem.
– Paterberg har været diskuteret før i tiden, men der er blevet bedre. Vi fortsætter med at tage alle hensyn til sikkerheden i samarbejde med myndighederne i Oudenaarde. Efter Molenberg, hvor Fabian Cancellara og Tom Boonen angreb sidste år, er der en ny pavé på 4,6 km. Efter Haaghoeks brosten og at have kørt opad Leberg springer vi over Berendries for at køre over Valkenburg på grund af vejearbejde, siger Wim Van Herreweghe.
Resten af løbet er uændret.