02.03.2011
Test Test

Første Team Leopard-Trek sejr

Det blev så Dominic Klemme og ikke nogen af stjernerne, idet han vandt GP Samyn i Belgien.
– Jeg bad rytterne om at sidde foran hele tiden. Vi var fokuserede på at vinde fra første kilometer. Da vi nåede den lokale omgang, bad jeg holdet om at lukke op til til udbryderne. De var på vagt, og jeg vil gerne ønske dem tillykke. Vi har meget at være stolte af i dag, siger sportsdirektør Lars Michaelsen.
Hovedpersonen selv glædede sig også over sejren.
– Jeg havde kramper de sidste kilometre, men jeg vidste, at hvis jeg blev ved, så var de alle sammen halvdøde bagude. Jeg var ikke sikker på, at mit angreb kunne holde til målstregen, men toppen af bakken var synlig hele tiden, så jeg var supermotiveret til at vinde, siger Dominic Klemme.
Team Leopard-Trek fik endda også tredjepladsen med Robert Wagner (tidligere Skil-Shimano).
GP Samyn:
1. Dominic Klemme, Team Leopard-Trek
2. Kevin Ista, Cofidis
3. Robert Wagner, Team Leopard-Trek