FOX 32 Step-Cast Factory
Over en halv sæson blev det skiftedag. Snart byttede det meste af World Cup-feltet til de karakteristiske skrigorange gaffelben og retro-grafik. Og som altid fulgte pøblen på skovstierne efter. For her var en gaffel, der med et snuptag gjorde cyklen 300 gram lettere (i forhold til RS-1) og tilmed bedre kørende. Skoven havde fået en ny konge. Der er sket meget i mtb-verdenen siden 2016, men mange (jeg selv inklusive) vil hævde, at FOX Step Cast stadig med flere cykellængder er anføreren i klassen.
[IMG4]
Største nyhed: 20 procent øget stivhed
Til 2020 har FOX ført deres stærkeste XC-kort up-to-date med XC-disciplinens udvikling mod stadig mere tekniske spor. Man har således lyttet til feedback’en fra (de få)anmeldelser, pro-ryttere og MTB-aficinados, der har kritiseret tidligere udgaver af gaflen for ikke at været helt stiv nok. Derfor har man gjort gaflen stivere, primært ved at konstruere gaflens krone anderledes. Resultater er, ifølge producenten, at man har øget gaflens samlede stivhed med 20 procent. Den forøgede stivhed betyder, ifølge FOX, at denne FOX 32-udgave har samme stivhed som den tungere og mere terræn-kapable FOX 34 med længere vandring.
[SPLIT][IMG5][IMG7][SPLIT]
Den nyvundne stivhed skulle give en bedre, mere præcis styring samt forbedret præcision og bremsekontrol, når terrænet for alvor bliver teknisk. Intet er gratis – heller ikke en øget stivhed på en forgaffel. 30 gram er prisen, som de mest hardcore vægtpinere burde være klar til at betale. Især, når vægten på Fox Step Cast-gaflen i denne udgave lander på beskedne 1.443 gram.
Gennemprøvet teknik er stadig klassens bedste
Bortset fra den forøgede stivhed hentet fra en ny gaffelkrone kører FOX Step-Cast ind i 2020 med samme gennemroste setup som tidligere, herunder det epokegørende design af den nederste del af gaffelbenene, der barberede afgørende gram af gaflen og samtidig gav bedre plads til eger og bremseskiver. Et design som FOX, underligt nok, stadig er ene om at anvende. Ellers er den Kashima-coatede 100mm FOX topgaffel opbygget som den ”plejer” med firmaets luftfjeder og FIT4 dæmper-enheden. Luften indføres i det venstre ben-kammer, og i det højre kan kompressionen justeres – i den testede udgave via en remote på styret, der enten åbner eller låser gaflens affjedring. FOX 32 Step-Cast-gaflen fås I 27.5 og 29 tommer-versioner til såvel boost som non-boost Kabolt aksler (der kræver værktøj), og den leveres med enten 44mm (mest brugte af prof-rytterne) eller 51mm offset og med og uden remote (tretrins-indstilling uden remote med remote følger der to (åben/lukket) indstillinger).
[SPLIT][IMG2][IMG3][SPLIT]
I skoven
Jeg har kørt med FOX-gaflen på min Merida Big Nine Team hardtail, og de to har været bedste venner fra dag ét. De 100 mm vandring, og den lave vægt passer perfekt til Merida-raketten. Og remoten på styret er, efter min mening, det eneste rigtige til en mountainbike.
Jeg har aldrig stået i det kor, der har kritiseret Step-Cast-gaflen for manglende stivhed. Men når det er sagt, mærker man den øgede stivhed, især i teknisk terræn. Det er en fryd at have en gaffel under sig, der forbliver klippe-stabil, selv når hele vandringen udnyttes på serier af forhindringer i skoven. På den made opleves gaflens mere præcis og stabil.
FIT4 dæmperne er blevet skamrost I mange tests, og det er der al mulig grund til. Affjedringen bliver leveret silkeblødt og meget kontrolleret I alle situation i skoven. Dæmperen klarer rødder, drops, hop og huller, og selv om forgaflen kun har 100mm vandring savnede jeg på danske XC-spor aldrig mere vandring. Og når det går opad på jævnt underlag, kan gaflen låses effektivt, hvilket sammen med gaflens lave vægt giver en fordel på stigningerne.
Facit
Tilbage er det bare at konkludere, at der stadig kun er en gaffel på øverste podieplads, når det gælder XC-gafler. Den bedste gaffel er blevet endnu bedre.