GFNY Camp blog dag 1: En eksklusiv camp

VAUJANY: Det første bjerg er altid en blandet fornøjelse – for mit eget vedkommende, skal jeg altid lige finde ind i rytmen med konstant pres i pedalerne, tungt tråd og ikke mindst kommer i tanke om, hvordan det nu lige er man kører nedad.

Og hvorfor ikke tage det hele i ekstremer? Første tur i rigtig bjerge i over to år bliver ned og op ad en 10% stigning. Heldigvis kun 5 kilometer af den. Måske kender du den? Bunden af Col du Sabot, som leder op til Vaujany? Jeg ankom hertil blot en 90 minutter før jeg kaster cyklen ned de stejle kurver. 

Som altid kriller det helt vildt i kroppen efter at komme på rammen. Turen hertil var overraskende behagelig. Jeg var med biltoget fra Hamborg til Lörrach ved den schweiziske grænse. Så hvor de fleste ville have haft en lang og trættende køretur gennem Tyskland, har jeg ligget og slumret i et tog hele natten. Således er jeg kommet frisk og udhvilet til Vaujany efter "kun" 5 timer i bil.

Jeg er blevet indlogere på hotel Le V de Vaujany. Hurtigt får jeg tømt bilen og klædt om til cykeltrikot for at komme ned ad den mur, som jeg netop har besteget i min gamle Mazda 2. Vejret er pefekt; temperaturer i den høje ende af tyverne, højt solskin og inden vind på bjerget. Men jeg har ikke lang tid. For om lige knap en time skal vi mødes, alle os som er tilmeldt GFNY Camp, som skal være sammen den næste uges tid.

[IMG3]

Så jeg kører ned forbi dæmningen, som du formentlig kender, hvis du har kørt La Marmotte. Jeg vender ved foden af dæmningen og kører tilbage til hotellet. Og gud hvor jeg kæmper med at finde ind i rytmen. Jeg trykker okay til de første 10 minutter, men lider som et svin. Som optakt til camp'en har jeg haft restitutions uge, og læg dertil rejsen herned og manglende rytme i bjergene. Pulsen er høj og det føles bare hårdt!

Tilbage på hotellet kastes der lidt mad i halsen, lidt vand på kroppen og slynges en ansigtsmaske om hovedet (for de er obligatoriske i Frankrig). Heldigvis skal vi mødes til drinks i baren på mit hotel. Jeg kommer et par minutter for sent og da jeg træder ind i baren er grundlæggeren af GFNY, Uli Fluhme, allerede i gang med at fortælle.

“It’s a very boutique camp” siger han med reference til de fem andre personer som sidder med behørig afstand i lokalet Det er ikke mange deltagere, er min umiddelbare tanke, men det er hvad vi er tilbage her i skyggen af COVID19. I udgangspunktet var vi 50 tilmeldte, men da hovedparten kommer fra USA og andre oversøiske lande, har mængden af afbud været enorm. Foruden jeg selv, er vi en polak, en schweizer, en argentiner bosat i Tyskland og to belgiere.

Ikke desto mindre bliver oplevelsen det mere intim og med den lille gruppe af hjælpere fra GFNY-organisationen, samt grundlæggerne Uli og Lidia, er vi i alt 11 ryttere. Snakken går og stemningen er god. Der er fri bar og snacks, men da de fleste er ankommet samme dag, og nogle har familie med, bryder vi op efter en halvandens time tid. Vi er trods alt ikke kommet for at snakke, men for at cykle!

Bourg d'Oisans t/r
Hver dag mødes vi 09:45 på en lille café midt i Vaujany. Der mulighed for at få en espresso før afgang klokken 10:00. Uli forklarer om dagens program, som vi desuden får i WhatsApp aftenen før.

Camp’ens første tur er en let trilletur ned til Bourg d’Oisans hvor vi vender og kører tilbage til Vaujany. Turen skal ses som en let forret til ugen, hvor klatrerbenene skal findes. Heldigvis – klatrebenene har jeg fundet, men jeg er rusten nedad. Vi kører ned i dalen i samlet og flok, og det er rart at have et hjul at følge.

Vi ruller langs cykelstien der løber ved siden af Romanche-floden i Romanche-dalen, destinationen er Bourg d'Oisans hvor vi vender og kører tilbage til Vaujany. Vejret er helt perfekt og der er masser af cykelryttere ude. 

[IMG2]

Tanken med camp’en er, at give folk en god oplevelse og klargøre dem til løbet i slutningen af ugen. Det gøres ved at vi følges ad på nedkørsler og i dalene, men holder vores eget tempo på stigningerne.

De stærkeste opfordres til at vende rundt på toppen og køre ned efter de bagerste, og der er desuden mulighed for hver dag, at køre en længere sløjfe eller et ekstra bjerg, hvis man har behov for mere.

GFNY har tre guider som kører med hver dag. Den ene danner bagtrop og følges med bagerste mand, som desuden får følgeskab af en følgebil, som vi alle kan hente vand, tøj og energi hos. Og får man defekt kan man jo blot vente på bilen, eller trille den i møde.

Nå, men jeg har fået gang i motoren og stigningen føles straks lettere i dag. Jeg har fundet min klatrerrytme og fortsætter forbi hotellet, gennem Vaujany og videre op mod toppen af Col du Sabot. Jeg løber dog tør for vand et par kilometer fra toppen og må vende om. Det gør mig faktisk ikke noget.

<iframe height='405' width='590' frameborder='0' allowtransparency='true' scrolling='no' src='https://www.strava.com/activities/3953669045/embed/12a85d4461293004c53db55c8d0840279c45d164'></iframe>

Stigningen er ikke bemærkelsesværdig på nogen måder. To kilometer efter Vaujany, bliver vejen smal og asfalten dårlig. Den bruges mest som arbejdsvej for fårehyrderne på bjerget. Og stigningsprocenten svinger mellem 8 og 12 procent, med en overvægt af tocifrede procenter. Så en skrap satan, med dårlig asfalt. Udsigten kan man dog ikke tage fra den. Den er fantastisk! 

Tilbage på hotellet kan jeg notere mig 55 kilometer og 1150 højdemeter på knap 2,5 time. Udemærket første dag.

I morgen venter Alpe d’Huez. Jeg har kun kørt det legendariske bjerg en gang før, i La Marmotte. Så det bliver sjovt at prøve kræfter med det i “levende” tilstand. 

Husk, at du også kan følge med på Instagram, hvor jeg forsøger at give lidt stemning fra camp'en videre.