Giro og Vuelta til Joaquin Rodriguez
– De (Giro og Tour ruter, red.) passer bedre til mig, da stigningerne er mere eksplosive og meget gode for mig. I år har vi valgt det løbsprogram, og selvom Touren er rigtig spændende, må jeg være realistisk og erkende, at jeg ikke vinder i Touren, men jeg kan vinde en af de to andre, skriver Joaquin Rodriguez på sin hjemmeside.
For i 2011 har alle seriøse klassementsryttere fravalgt at køre både Giro og Tour, da de ikke kan nå at restituere og genopbygge form mellem løbene, idet Giro ruten forventes at blive meget hård. Samtidig spekuleres der i, om Team Saxo Bank-Sungards Alberto Contador kommer til at køre tur på grund af en CAS appelleret dopingsag.
Mens Joaquin Rodriguez er suveræn på eksplosive og mellemlange stigninger, så har han en stor ulempe i tidskørsel, idet han altid taber tid i enkeltstarterne. Dog ser han også frem til klassikerne, det vil sige dem i Ardennerne uden brosten og med skrappe bakker.
– Jeg vil vinde en af de tre store – Amstel Gold Race, Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege, skriver han på sin hjemmeside.
Såfremt spanieren får lige så god en sæson i 2011 som i 2010 får han næppe noget at klage over, idet han lå øverst på verdensranglisten, da sæsonen lukkede sidste år.