30.07.2024
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2024/08/448247394_1004692921660478_4132501343240402392_n.jpg Velomore

Glæd dig til efteråret i Velomore

Velomore giver dig masser af fedt og inspirerende indhold i vores to efterårsnumre. Få et lille sneak peak på hvad der venter og meld dig ind i Velo+.

Vi har været på eventyr, testet og oplevet, så du kan blive inspireret når vores 2 efterårsnumre udkommer.

Efteråret byder på hele to udgivelser af Skandinaviens største cykelmagasin Velomore, som udkommer i henholdsvis september og november. Allerede nu tegner de to udgivelser sig til at blive virkelig inspirerende for dig, som elsker at cykle.

Temaet i septembernummeret er gravel! For vi har søgt grusets lyksagligheder. Glæd dig til bl.a. at læse vores anmeldelse af den super praktiske væskeblære Race Hydration Vest fra Restrap, samt den toplirens og lynhurtige Rose Backroad FF, der er lige så hurtig som dens lakering.

Vi beretter også fra Hærvejsløbets nye lange gravelrute på 175 kilometer, som både udfordrede og betog vores skribenter, der er imponerede over hvor meget uspoleret grus der egentlig findes langs Jyllands rygrad.

Kilometervis af grus findes der også i Sverige, hvor vi beretter fra både Dallands grusveje og det nye graveleventyr 262 Mountains Gravel Ride, der krydser grænsen mellem Norge og Sverige.

Og vi bliver i det svenske, for udfordret blev vi også ved dette års Vätternrundan. Hele 325 kilometer gennem den svenske nat. En anderledes og uforglemmelig oplevelse, som du kan læse om i vores septembernummer.

Alt det, og meget mere er på programmet, når vi udkommer til september.

Sol og varme i vintermørket

Og novembermagasinet bliver lige så inspirerende. Vi har været på bikepacking i Dolomitterne og inspirerer til selv til at komme afsted på et fremragende cykeleventyr.

Vi har prøvet kræfter med La Stelvio Santini Gran Fondo, der i den grad mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.

Og så giver vi et skud varme i vintermørket direkte fra Cote Azure og Nice. Vi tog en smuttur ned og besøgte vores venner hos Maison Bellevue, der byder velkommen med åbne arme for alle Velo+ medlemmer, i bakkerne bag Cannes.

En deltagelse og hyldest til Touren blev det også til, i giga Gran Fondo’en l’Etape du Tour de France, som blev kørt på Tourens kongeetape.

Alt det og meget mere kan du glæde dig til, når vores novembermagasin udkommer i vintermørket og kulden.

Læs også: Se alle fordelene ved Velo+

Har du endnu ikke abonnement på Velomore, så meld dig ind i Velo+ i dag og få magasinerne leveret direkte til døren. Det koster kun 425 kr/året at være medlem, og de penge er lynhurtigt sparet hjem igen, hvis du benytter dig af vores fordelsprogram.