23.04.2011
Andreas Ø. Pedersen

Hembo: Danmark Rundt-billet er vores

– Vi ville bare det her, udtalte Rene Jørgensen efter løbet, hvor han var en af holdets ryttere, der sad med fremme.
– Vi dominerede i den grad løbet og var konstant med i såvel udbrydergrupper som forfølgere, og da man nåede løbets rundstrækninger var det med to stærke ryttere i førergruppen, René Jørgensen (sidste års vinder, red.) og Michael Reihs. Da man nåede de tre rundstrækninger i Herning midtby sad begge med, men måtte på målstregen se sig slået, tilføjer sportsdirektør Allan Bo Andresen
En 2. plads blev præmien til en hårdtarbejdende Michael Reihs. Christina Watches – Onfone havde 4 ryttere i top 10. Udover andenpladsen erobrede holdet 6., 8., 9., 12. og 17. pladsen
– Kanon cykelløb. Vi styrede det fra start til slut – jeg er bare så stolt og især vores unge ryttere viste flaget. Nu må diskussionen om deltagelse i Danmark Rundt være slut, efter foreløbigt 2 starter i kvalifikationen med henholdsvis en første og en andenplads til følge, siger en storsmilende Christina Hembo i en pressemeddelelse.