27.04.2011
Andreas Ø. Pedersen

Horsens: Giroen er alle pengene værd

At få Giro d’Italia på besøg i 2012 kommer til at koste fire millioner kroner for borgerne i Horsens. Et af verdens største cykelløb besøger Danmark først i maj, når løbet indledes i landet.
Kulturchef Henning Nørbæk er ikke i tvivl om, at det er alle pengene værd at få feltet til Horsens.
– Det er vi slet ikke i tvivl om. Det er første gang et af verdens største cykelløb kommer så langt mod nord, så vi tror på, at det er med til at fastholde og udbygge Horsens Kommunes image som en suveræn oplevelsesby, siger kulturchefen til P4 Østjylland.