16.03.2011
Test Test

Ingen forkerte Team Leopard-Trek lejer

For Gold-Race lejerne siges at reducere friktionen i forhold til normale lejer 2,5 gange, hvilket naturligvis er en fordel, fordi der så spildes mindre energi i at overføre energi i trådet. Gold-Race lejernes funktion kendes ikke, men der tales om at reducere mælkesyre ophobning i musklerne og samtidig at kunne køre i højere gear.
Hvordan man så får mindre mælkesyre i benene på grund af andre lejer, står hen i det uvisse. Dog har Team Leopard-Trek kommenteret påstanden.
– Jeg tror, at der er tale om forvirring. De (Gold-Race, red.) har måske været med i et samarbejde, da han stadig arbejdede sammen med Specialized (Team Saxo Bank-Sungard cykelsponsor, red.), men jeg kan 100% garantere, at vi ikke samarbejder med de mennesker, siger team manager Brian Nygaard til Cyclingnews.
Team Leopard-Treks officielle sponsorer af lejer er alt andet lige Bontrager som hjulsponsor, Shimano i geargruppe og/eller Trek til krankboks. Specielt Shimano er den eneste af de 3 store komponentproducenter, der ikke bruger keramiske lejer. Cykelmagasinet har tidligere erfaret fra Shimano, at brug keramiske lejer frarådes frem for originale stållejer.
Årsagen skulle være, at keramiske lejer kan gå i stykker og i værste fald smadrer lejebanerne, hvilket ikke er helt utænkeligt for de billigste såkaldte ’Kinakuglers’ vedkommende. Hvad der er fup og fakta, ved Cykelmagasinet ikke men det er ikke noget særsyn, at sponsormæssigt uautoriserede stumper camoufleres på den ene eller anden måde. Eksempelvis de danske CeramicSpeed lejer har tit været monteret uden, at CeramicSpeed har kunnet sige det højt af officielle sponsorhensyn.