Bike Challenge
05.08.2022
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2024/08/448247394_1004692921660478_4132501343240402392_n.jpg Velomore

Ingen sæsonafslutning uden Mols Bjerge Grand Prix

Mols Bjerge Grand Prix er på få år blevet en traditionsrig sæsonafslutter for hundredvis af cykelmotionister.

Søndag d. 11. september køres Mols Bjerge Grand Prix, der traditionen tro sætter et flot punktum for en smuk 2022 motionssæson. Et løb, der for alvor er blevet populært blandt jyske cykelmotionister på alle niveauer.

Med 6 år på bagen har Mols Bjerge Grand Prix printet sig ind i bevidstheden blandt de jyske cykelmotionsiter som en velafviklet og smuk sæsonafslutning. Et løb der forener sikkert og velafviklet motionscykelløb med en fantastisk smuk og udfordrende rute i et af Danmarks mest unikke terræner.

Tilmeld dig nu: Mols Bjerge Grand Prix her.

På snuden af Jylland finder man nemlig lange bakker med havudsigt, og stille småveje, med små skrappe knolde og en rute der løber næsten helt nede i vandkanten af Aarhusbugten.

Kigger man på startlisten er løbet hurtigt blevet en favorit blandt både licensryttere og motionister. Feltets hurtige drenge stiller ofte op i startgruppe 1 på 100 km distancen, for at få en god og hurtig træningsdag på rammen, under ordnede og sikre forhold, der langt henad vejen matcher og overgår det, de normalt finder i licensløb.

Startgruppe inddelingen gør samtidig, at der i Mols Bjerge Grand Prix er god plads til motionisten, der vil ud og hygge sig med vennerne, eller bare have en god dag. Og til nybegynderen, der skal køre sit første eller andet motionscykelløb.

For i Mols Bjerge Grand Prix er der plads til alle. Det store fokus på sikkerhed og startgrupperne gør, at alle kan være med. Man tilmelder sig bare i den startgruppe, som bedst passer på ens temperament, kondition og ambitionsniveau. Og der er altid nogen at følges med.

Ruten er nemlig en 50 km lang rundstrækning, som bringer deltagerne over Agri Bavnehøj, forbi Fuglsøcentret og rundt på Helgenæs. Det betyder, at man altid kan vente på den næste gruppe bag sig. Distancen på 50 km gør desuden, at arrangørerne undgår at rytterne der gerne vil køre stærkt, blander sig med de øvrige deltagere.

Kom selv og prøv en fantastisk sæsonafslutning d. 11. september. Tilmeld dig lige her.