09.02.2011
Andreas Ø. Pedersen

Jens-Erik Madsen: Godt tilfreds med andenplads

– Det er en stor placering, så vi er godt tilfredse. Inden i dag var vi tæt på sejren, men som finalejagten udvikler sig, så er vi rigtig godt tilfredse med andenpladsen. Vi kommer lidt bagud og kan mærke, at de andre toppar – ikke så meget 7’ere – kører meget på os. De havde måske også indset, at de ikke kunne vide, så de ville måske også køre om andenpladsen, siger Jens-Erik Madsen til Cykelmagasinet.
Som finalejagten udviklede sig, så besluttede parret at køre efter en podieplacering, da par nummer 7 havde taget donimansrollen.
– Til sidst kunne vi godt se, at det ikke var muligt at vinde. 7’erne var også foran på point, så vores mulighed var at komme rundt til sidst, men det lykkes ikke. Vi prøver et par gange, da vi blev kørt tilbage, så det var ikke lige, hvad vi havde håbet på. Det blev hårdt til sidst, tilføjer Jens-Erik Madsen.
I sommers besluttede de to danskere at gå sammen som et fast par på vinterbanerne, og det skulle vise sig at blive en rigtig god beslutning. Flere topplaceringer i udlandet ventede, og nu hentede parret en andenplads i Ballerup, så det er en spændende fremtid for par nummer 9.
– Planen er, at Marc og jeg også skal køres sammen næste vinter, hvor vi skal køre så mange løb som muligt. Vi vil gerne true 7’erne, men ikke at vi skal være par nummer 7. Hvis vi får kørt løb hele vinteren og får lidt mere erfaring, så kan vi måske være med til at køre om sejren i nogle af løbene. Næste år håber vi på igen at kunne køre om sejren her i Ballerup, slutter Jens-Erik Madsen til Cykelmagasinet.