
Jonas Vingegaard designer særlig AGU trøje
Jonas Vingegaard har i samarbejde med Jumbo-Vismas tøjsponsor, AGU, designet sin helt egen cykeltrøje.
Designet er tydeligt inspireret af Vingegaards hjemstavn mellem hav og fjord i Thy og Salling. Med klassisk, skandinavisk minimalisme afspejler trøjen den jydske nordvestkyst, med abstrakte former og nuancer af blå til at symbolisere hjemegnenes rå natur.

“Med rødder i Danmark er cykling min passion. Jeg er ydmygt taknemlig over at AGU har givet mig mulighed for at designe min helt egen trøje, som reflekterer min personlighed og mit hjemland. Den minder mig om hvor langt jeg er kommet, men også at forblive tro mod mig selv og hvor jeg kommer fra”, siger Jonas Vingegaard om samarbejdet med AGU.
Jonas Vingegaard er dog ikke den eneste Jumbo-Visma-rytter til at designe sin egen trøje i samarbejde med AGU. Også Primoz Roglic og Wout van Aert har deres egen trøje, hvoraf sidstnævnte skulle være specifikt designet med henblik på gravelcykling.


Også Jumbo-Visma bliver iklædt en specialdesignet trøje fra AGU, når de stiller til start ved Grand Depart i næste uge. Her vil holdets ryttere være klædt i en limited edition trøje, der hylder de hollandske kunstnere Vermeer, Rembrandt og van Gogh og som naturligvis er blevet døbt The Masterpiece.
Jonas Vingegaard-trøjen og de andre collaborations kan købes på AGU‘s hjemmeside og du kan glæde dig til at læse Velomores test af selvsamme trøje, her på Velomore.dk under Touren.