20.02.2011
Andreas Ø. Pedersen

Jörg Jaksche tæt på Christina Watches

Tyske Jörg Jaksche er på vej tilbage til cykelsporten efter en forgæves søgning efter et nyt hold. Årsagen til, at han ikke kunne finde et nyt hold, skal ligges i, at han i 2007 indrømmede brugen af doping og blev kronvidne i Operación Puerto, hvor han lagde alle kort på bordet i et forsøg om at rydde op i sporten. Nu har er Jaksche på vej tilbage, da der ifølge Ekstra Bladet er tætte forhandlinger med det danske cykelhold Team Christina Watches.
– Christina Watches har en anden tilgang til tingene end de andre hold, jeg har talt med. Her var der nogle, der ikke var hykleriske som alle andre, siger Jaksche til avisen.
Hovedsponsoren, Christina Hembo, bekræfter, at forhandlingerne kører, og at tyskeren er et godt emne til holdet, da han har indrømmet og undskyldt brugen af doping eftersom holdets motto er ‘alle fortjener en ekstra chance.’
– Jörg har offentligt taget afstand fra doping, og han har beklaget og fortrudt det, han har gjort, og dermed er han absolut en mulighed. Alle, der har udstået deres straf og tager afstand fra doping, fortjener en ny chance. Men dermed ikke sagt, at han bliver en del af holdet. Det afgør vi i de kommende uger, tilføjer Hembo.