18.10.2018
Test Test

Kan man køre Paris-Roubaix som 52-årig?

Itallienske Andrea Tafi vil køre Paris-Roubaix tyve år efter, at han vandt løbet i 1999. Til La Gazzetta Dello Sport siger Tafi, at han vurderer sine chancer til at være hæderlige:

– Jeg er nødt til at finde nogen til at ansætte mig. Hvis jeg ikke kan det, kan vi måske køre en Gran Fondo i stedet. Jeg kørte nogle løb i sommer omringet af unge mennesker, og jeg kunne holde farten. Nogen sagde: Hvorfor vender du ikke tilbage og kører Paris-Roubaix? 

Tafi ved dog godt selv, at det er en usædvanlig idé:

– Denne skøre idé kom til mig; at vende tilbage og køre Paris-Roubaix igen. Tyve år efter at have vundet det. En umulig drøm? Måske, men jeg vil forsøge.

[REL1]

[REL2]

Tafi var en del af den gyldne italienske generation i 1990'erne og 2000'erne, og som klassikerspecialist kæmpede han bl.a. med Rolf Sørensen om sejrene. Han kørte især for storholdet Mapei, men havde også en periode hos Bjarne Riis' CSC-mandskab i 2002-2003. Som så mange andre ryttere fra den periode blev Tafis navn knyttet til dopingspørgsmålet, da det dukkede op på den liste, som de franske myndigheder offentliggjorde i sommeren 2013 over positive epo-tests fra det famøde Tour de France i 1998. Hvis Tafi vil gøre alvor af sin udtalelse om at deltage i næste års Paris-Roubaix, kræver det bl.a., at han stiller sig til rådighed for antidoping-kontroller seks måneder i forvejen. Italieneren bekræfter overfor sportsavisen, at han har været i kontakt med UCI om dette.

Tafi havde to optrædener i PostDanmark Rundt i løbet af sin tid på CSC. Hans bedste placering er en 4.-plads på 1. etape i 2002 fra Ribe til Sønderborg.