04.01.2011
Stig Cornelius

Karantæne til Roy Sentjens

Egentlig var det ikke en test undervejs i Vueltaen, men en test udenfor konkurrence, der gav udslag for EPO. Den 16. august sidste år blev Roy Sentjens testet, og det var den prøve, der var positiv. Derfor har han nu fået 2 åre karantæne af det belgiske cykelforbund, KBWB.

Testresultatet blev så endeligt formaliseret undervejs i Vueltaen, og ikke nok med med, at Roy Sentjens som suspenderet cykelrytter selv måtte betale hjemrejsen, så får han også en bøde på 10.000 euro, dvs. omkring 76.500 kr. Det vides endnu ikke, om Roy Sentjens appellerer afgørelsen.