Kør så mange spor som muligt, og vind gavekort til MTB rejser
Hvis du ikke har hørt om Mountainbike United appen, så er det den velkendte Singletracker app, som er blevet vældigt opgraderet med nyt navn og et stort online forum for brugerne. Vi talte med Mountainbike Uniteds Folke Nørgaard om, hvad "Ride the E-World" går ud på. Motivationen bag eventet var bl.a., at gøre opmærksom på alle de fede spor, som der findes rundt om i Danmark, og som man ret nemt kan komme til. Folke uddyber:
– Ride the E-World går ud på at køre flest forskellige spor på en dag. Eventet er sat i verden for at gøre opmærksom på alle de fantastiske spor vi har i Danmark og det faktum, at Mountainbike United™ som kommerciel virksomhed donerer 20 % af alle vores abonnenters penge tilbage til de spor vi alle køre på. Rent praktisk betyder det, at vi som firma sender pengene til foreningen MUD (mud.bike) som tager sig af ansøgningerne fra de forskellige sporlaug.
Sebastian Byskov er sponsoreret af Specialized, og derfor gennemfører han eventet på deres lette e-MTB, Turbo Levo SL. Den har vi tidligere testet, og du kan læse testen lige HER. Og når man skal køre så mange spor som muligt på få timer kræver det også lidt planlægning. Folke løfter her sløret for Sebastians strategi:
– Sebastian vil prøve at køre flest korte spor og holde tempoet over de 26 km, så vidt det er muligt for at spare på strømmen. Han er meget ambitiøs og vil prøve at køre 8 spor på 7 timer inklusiv transfer i bil imellem sporene. Vi starter kl. 08:00 på sporet i Hinnerup og her kan man køre med. Inde i Mountainbike United™ app’en kan man under menuen “Trails” se mødestedet, som vi kalder et meetup(Gul cirkel med en cykel).
Den planlagte rute:
- Hinnerup
- Hammel
- Gjern
- Silkeborg Bikepark
- Nordskoven
- Vesterskoven
- Skelhøje
- Lind
Det er nemt at deltage i konkurrencen, da det blot kræver et Mountainbike United abonnement, og så en dag rundt på de fede spor:
– Man deltager ved at tilmelde sig som premium bruger inde i Mountainbike United™ app’en. Er man allerede premium bruger er eventet gratis. Prisen er 49,- DKK som inkludere en måneds premium. På selve dagen aktivere man på “GO” knappen og efter hvert kørt spor får man det vi kalder en Cookie som er en farvet brik på sit personlige “Ride The World map” under profilen. For hvert kørt spor får man et lod i lodtrækningen om 2x gavekort a´ 2000,- DKK til De Brede Plankers E-bike tur til det smukke Nord Makedonien. Sebastian tæller ikke med i lodtrækningen.
Hvis man ikke gider at køre så mange spor, kan man blot tage til MTB sporet ved Lind i Herning, hvor eventet slutter. Her afholder Specialized hele dagen demo dag med deres Turbo Levo SL testflåde.