01.02.2011
Test Test

Kvinderne åbner med Tour of Qatar

Udover at komme i gang så gælder rytterne sig utvivlsomt også til årets bedste indkvartering, idet de tidligere år har boet på særdeles behagelige hoteller. Det er de ikke vant til, da de til nogle løb overnattet i kostskole sovesale.
Team HTC-Highroad går efter at vinde flest mulige etaper, og sender derfor et sprintstærkt hold af sted med deres nye sportsdirektør, Jens Zemke, der alt andet lige ikke er ny i kvindecyklingen efter mange år som sportsdirektør for Equipe Nürnberger kvindeholdet og vikar på kvindeholdet, da han var på Cervélo TestTeam.
– Qatar er flat og vejret er som regel godt, men jeg håber på svære betingelser, da vores hollandske ryttere er vant til at køre løb på åbne og forblæste veje. Hvis feltet splitter i vinden, er de vant til at sidde rigtigt, siger sportsdirektør Jens Zemke.
Team HTC-Highroad sender Emilia Fahlin, Evelyn Stevens, Ellen Van Dijk, Adrie Visser og Chloe Hosking til Qatar, og det er specielt de to sidstnævnte, der vil blive satset på i en sprintafslutning. Garmin-Cervélo arvefjenderne sender Elizabeth Armistead som sprinter med hjælp fra Trine Schmidt, Alex Rhodes, Iris Slappendel, Lucy Martin og Noemi Cantele.
Det vides endnu ikke, om AA Drink-Leontien.nl sender et hold med Kirsten Wild i spidsen, eller om Marianne Vos også møder op for Nederland Bloeit, medmindre hun hellere vil køre cykelcross i sin verdensmester trikot.