Lance Armstrong usikker til Californien
– Vi har ikke modtaget nogen bekræftelse fra ham, og heller ikke nogen fra Radioshack. Sidst vi talte med ham, vidste han heller ikke noget. Radioshack skylder os et svar indenfor få dage med navnene på hele deres foreløbige hold, og så ser vi, om han er med, siger løbsdirektør Andrew Messick.
Og det er ifølge løbsdirektøren ikke et spørgsmål om kolde kontanter, selvom hans tilstedeværelse helt sikkert vil øge interessen og pressedækningen.
– Det skader ikke (hvis han ikke er med, red.) løbet overhovedet, for vi har et fantastisk felt af ryttere. Jeg er overbevist om, at Lance Armstrong giver cykelsporten opmærksomhed, for han har mange fans. Det ville sikre en masse pressedækning, hvis han var med, så det betyder noget, siger Andrew Messick.
Landisgate undersøgelsen er så heller ikke nogen forhindring for hans deltagelse, idet der helt konkret ikke rejst hverken dopingsag eller andre former for juridiske tiltaler ifølge USADA antidopingkommissærerne fortolkning af WADA reglementet.
– Medmindre en atlet bevisligt har gjort noget i modstrid med dopingreglementet, er rette vedkommende velkommen til at konkurrere uanset om, der er undersøgelser undervejs eller nogle bloggere mener, at de har snydt, siger USADAs chef Travis Tygart.