LitteraTour: Tre bøger til hviledagen

Hvis hver etape i Tour de France, med den franske tænker Roland Barthes ord, svarer til enheden i et romankapitel, hvad gør man så de dage, hvor der ikke er et kapitel at læse? Man griber selvfølgelig ud efter en god cykelbog. Men hvad skal man vælge? Her er Cykelmagasinets bud:

Peter Cossins: Alpe D’Huez (2016)

Cykelsportens iagttagere træder altid op på den store klinge, når de skal sætte ord på Alpe d'Huez og dets betydning: Hollywoodstigningen, et sportsligt amfiteater, et mekka for folk på to hjul, en komprimeret version af løbets 21 dage, cykelsportens nirvana, stigningernes katedral. Alpe d'Huez er hverken cykelsportens smukkeste eller stejleste bjerg, men det er uden tvivl det største og mest ikoniske. Med en opkørsel på 13,8 kilometer og en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,1 procent kaster Alpens legendariske 21 hårnålesving rytterne fra det ene hjørne til det næste og lover den første rytter på toppen en evig plads i historiebøgerne.

Selvom Alpe d’Huez ikke er med i årets Tour de France, så kan man uden tvivl få stillet hviledagens længsel mod cykeldramatik og stigningsprocenter ved at læse Peter Cossins’ fortrinlige bog om cykelsportens største bjerg. Cossins er en fremragende og vidende sportsjournalist og forfatter. Han har skrevet flere anbefalelsesværdige bøger om cykelsport, herunder ikke mindst den nørdede Full Gas. How to Win a Bike Race – Tactics from inside the Peloton (2018), der giver et unikt og underholdene indblik i moderne cykelløb, og den smukke The Yellow Jersey (2019), der fortæller hele den utrolige historie om 100-års-fødselaren, Le maillot jaune.

Paul Fournel: Anquetil – helt alene (2018)

Skal man læse en bog på hviledagen, så kommer man ikke uden om den franske Oulipo-forfatter og amatørcykelrytter Paul Fournels bjergtagende og elegante biografiske roman Anguetil – helt alene om den skulpturskønne, ensomme og irriterende elegantier med den spidse næse, Jacques Anquetil, der var den første til at vinde Tour de France fem gange. ”Intet menneske", skriver Fournel, "har nogensinde været bedre egnet til at sidde på en cykel end han, aldrig har kombinationen menneske-maskine været smukkere. Han var simpelthen skabt til at blive set alene på vejen, skarpt tegnet mod en blå himmel. Intet ved ham fik én til at tænke på et felt, på massen af forenet styrke, for cykelsportens store skønhed var han kun, når han kørte alene.”

Bogen er udkommet på det lille connaisseur forlag Bobo (Den Franske Bogcafés Forlag), der har givet danske cykelfans en herlig mulighed for at læse mange skæve og fascinerende beretninger fra cykelsportens frankofile verden. Her kunne man også fremhæve Landevejens galejslaver (2019), der består af den franske journalist Albert Londres banebrydende rapportager fra Tour de France 1924, og Professorens (Laurent Fignons) begavede selvbiografi, Vi var unge og ubekymrede (2016).

Joakim Jakobsen: Tour de France. Historien om verdens hårdeste cykelløb (2012)

Der findes selvfølgelig også gode cykelbøger skrevet af danske forfattere, som man kan kaste sig over på hviledagen: Henrik Jul Hansens Smertensmestre (1997), der leverer et indsigtsfuldt portræt af to af de helt centrale landevejsrøvere og rivaler i dansk cykelsport, nemlig Bjarne Riis og Rolf Sørensen, Jørgen Leths uomgængelige nyklassisker, Den gule trøje i de høje bjerge (1995/2009), og Daniel Denciks passionerede, kloge og usædvanligt velskrevne kærlighedserklæring til cykelsporten i Sportshjerte (2017).

Men den bedste af de bedste er uden tvivl Joakim Jakobsens frygtindgydende mastodont af et mesterværk om verdens største og hårdeste cykelløb. Tour de France. Historien om verdens hårdeste cykelløb, som bogen hedder, tager læseren med rundt på det store cykelløbs veje og vildveje og fortæller undervejs hele historien fra det første løb i 1903 til i dag. Jakobsen har både sans for de kølige kendsgerninger og de varmblodede anekdoter, og han formår på forbilledlig vis at bevare det store overblik, samtidig med at han graver sig ned i de kuriøse detaljer.

21 dage om året sidder vi foran tv-skærmen og følger Frankrigs nationale stolthed, ”stille, som hvis vi læste”, som Joakim Jakobsen skriver i afslutningen på sit storværk. Men på hviledagen er feltets grammatik og rullende romanskrivning altså for en stund afløst af cykelbøgernes læseværdige landeveje af gode historier. Cykelmagasinet vifter hermed med flaget. God litteraTour!