Verdens bedste Mads P forlænger med Trek-Segafredo
Verdens bedste Mads P har forlænget kontrakten med sit hold gennem de seneste 6 sæsoner.
Mads Pedersen har forlænget sin kontrakt med Trek-Segafredo frem til 2025. Eks-verdensmesteren kom til det amerikanske team i 2017 fra Stölting Service Group og har siden da taget springet fra stortalent til verdensklasse cykelstjerne.
“Holdet gav mig chancen for at rykke op på WorldTouren efter to år på pro-konti niveau. Nu er jeg på sjette sæson og jeg føjer yderligere tre til. Hvis man er på det samme hold i ni år, må det være noget helt specielt. Trek har altid sagt at de ikke kun vil være kollegaer, de ønsker at være en stor familie og det er hvad jeg vokset ind i. Det er min anden familie og netop derfor har jeg valgt at blive” fortæller Mads Pedersen i en pressemeddelelse.
Sammen har Mads P. og holdet nyt flere store sejre; Gent-Wevelgem, Kuurne-Bruxelles-Kuurne, etaper i Paris-Nice, BinckBank Tour og Polen Rundt, mens det ligeledes er blevet til et verdensmesterskab og en samlet sejr i PostNord Danmark Rundt.
Læs også: De skal køre Tour de France
“Da Mads kom til teamet i 2017 viste han straks tegn på sit potentiale. Vi så glimt af hans format hvert år: Flandern Rundt i 2018, VM i 2019 og Gent-Wevelgem i 2020. Mads har haft sin del af uheld på vejen, men hans stærke mentalitet har hjulpet ham med at finde fokus efter hver tilbageskridt. I år har han nået et nyt niveau af stabilitet, samtidig med at han formået at bevare et meget højt niveau. Jeg er sikker på at vi vil se ham vinde mange flere løb med os” fortæller teammanager Luca Guercilena i en pressemeddelse.
Og mon ikke Mads Pedersen kan vende den nye kontrakt til ekstra motivation, når jagten på Tour-etapesejre fortsætter senere i dag.
Us: Dude, you got a tattoo!
— Trek-Segafredo (@TrekSegafredo) July 4, 2022
Mads: What does it say?
Us: 2025!
Mads: Sweet! pic.twitter.com/kB22uwOelt