20.01.2011
Andreas Ø. Pedersen

Mark Cavendish efterladt på offentlig vej

12 minutter og 29 sekunder efter dagens vinder, Michael Matthews fra Rabobank, kom en trio i mål. Jose Vincente Garcia fra Movistar, Matteo Bono fra Lampre-ISD og Team HTC-Highroads Mark Cavendish, der styrtede på gårsdagens etape og var meget i tvivl om han overhovedet skulle stille til start.
– De åbnede f **king vejen før vi var færdige, så jeg kørte hele den sidste omgang på åbne veje, hvor jeg var nødt til at stoppe op for trafikken mange gange, sagde Cavendish kort efter etapens afslutning.