Matti Breschel tror ikke på god klassikerform
– Det kan sagtens være, at jeg stiller op i klassikerne i denne sæson. Men jeg kommer bare ikke i nærheden af at være i den form, jeg var i sidste år, siger Matti Breschel til sporten.dk.
– Jeg skal have fundet ud af, hvad det er for noget ballade med mit knæ. Der sidder en sene lige under knæet, som er helt vildt spændt, og som derfor forårsager de smerter, jeg kan mærke.
Tror stadig på comeback
Den danske rytter tvivler ikke endnu på, at han nok skal komme tilbage, men må kigge efter andre cykelløb, som han vil køre de store resultater hjem i.
– Jeg tror sgu nok, at jeg skal komme tilbage igen. Men skader af den karakter er bare noget af det værste. Jeg må bare sige til mig selv, at sæsonen er lang, og at der er mange andre cykelløb, jeg kan gå efter at lave resultater i, siger han.