14.03.2011
Andreas Ø. Pedersen

NetApp får WildCard til Tour de Suisse

Arrangørerne af Tour de Suisse offentliggjorde mandag, at Team NetApp har fået et WildCard til løbet, som køres fra 11. til 19. juni. Det skaber glæde hos holdets manager, der for kort tid siden også udtrykkede stor glæde efter et WildCard til Paris-Roubaix.
– Jeg vil gerne takke arrangørerne af Tour de Suisse. For os er løbet en stor opgave, men den giver os også en stor mulighed. Traditionelt indebærer løbet talent. Med to enkelstarter og tre bjergafslutninger på ni dage, vil det give helt nye erfaringer til vores klassementsryttere. Det er er netop disse ting, vi ønsker for at vokse som et team, siger manager Ralph Denk.
I det schweiziske etapeløb har holdet mulighed for at udtage to ryttere fra Alpelandet, nemlig U23-mesteren Michael Baer and veteranen Andreas Dietziker. Derudover er holdet også blevet inviteret til løb som Tour of Turkey, Tour of California, Tour of Bavaria, Tour of Austria og Vattenfalls Cyclassics.