13.06.2023
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Lasse Klausen

Nino Schurter slår flygtig rekord

Schweiziske Nino Schurter, Scott Mtb Racing slog søndag den rekord han har jagtet i årevis, nemlig rekorden for flest vundne XC-World Cup løb.

Den hidtidige rekord på 33 World Cup sejre delte Schurter med hans franske rival Julien Absalon der dog indstillede karrieren i 2018. Om end Schurter både vandt den samlede World Cup i 2022 og blev verdensmester, lykkedes det ham ikke at slå rekorden. Han tangerede rekorden på 33 sejre i Petropolis i Brasilien i april 22. Den 34. sejr kom så endelig igår og tilmed på hjemmebane i schweiziske Lenzerheide hvor den nu 37-årige verdensmester har vundet flere store sejre.

På målstregen stod bla. hans mangeårige træner og mentor Thomas Frischknecht der selv var en stor profil i 90’erne og 00’erne. “I’m not crying, you are crying!”skrev den bevægede schweiziske træner på Instagram.

Med Schurters enestående liste af sejre, herunder flere VM titler og et olympisk mesterskab, og hans fortsat overbevisende form er det svært ikke at kalde ham for GOAT: “Greatest Of All Time”.