23.03.2021
Lasse Klausen

Ny Turbo Levo fra Specialized

 

Turbo Levo har altid været en populær e-MTB, og med god grund. Deres motorsamarbejde med Brose har resulteret i flere motorer som byder på masser af saft og kraft. Geometri og affjedring har Specialized også altid haft godt styr på, og derfor er det spændende, hvad 3. generation så byder på.

Èn af de store nyheder på den nye Turbo Levo er klart, at den nu er en "mullet" bike. Det vil sige, at forhjulet er 29" og baghjulet er 27,5". Det har Specialized valgt, fordi de gerne vil have en livlig og sjov e-MTB, og for at opfylde det, skal man have korte kædestræbere. Det kan være svært, hvis man har et 29" hjul bag på, og derfor valgte Specialized i stedet et 27,5" for at kunne have de kortere kædestræbere og gøre bagenden kortere. 

 

[SPLIT] [IMG2] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG5] [IMG6] [SPLIT]

 

En anden spændende ting er, at geometrien kan have hele 6 forskellige indstillinger. Det sker via en flipchip ved dropoutet, som kan ændre krankboksens højde med 7 mm. Dertil kan man tilkøbe headsetskåle, som enten gør kronrørsvinklen lavere eller stejlere. Hvis man vil skifte headsetskål kræver det en ny skål fra Specialized, og at man lige skiller cockpittet ad, men det bør de fleste kunne finde ud af. På grund af de 6 muligheder varierer Turbo Levos geometri ret meget. Kronrørsvinklen kan justeres fra 63 til 65,5 grader, og saddelrørsvinkelen er for eksempelvis 76 grader på en S4 (størrelse large). Reach starter ved 412 mm og stopper ved hele 532 mm for den største model. Derved har Specialied lavet en forholdsvis kort bagende og en ret lang forende, som gerne skulle kombinere det bedste fra begge verdener. Levo kommer med forgafler med 160 mm vandring og 150 mm på bagdæmperen. 

Som så mange andre producenter har Specialized også selv fintunet bagdæmperen og kalder det for RX Tune. Vi har hørt det før fra andre mærker, men affedringen er designet til at give blød dæmpning til små ujævnheder, støtte i midten og slutteligt blive progressiv jo mere vandring der bruges. En ikke så almindelig designdetalje ved Turbo Levos affjedring er, at bagakslen bevæger sig anderledes. I den første tredjedel af vandringen bevæger baghjulet sig bagud for at hindre, at det hænger fast i ujævnheder. Herefter bevæget baghjulet sig opad, og til sidst ind mod cyklen igen. Teknologien stammer fra Stumpjumper Evo. 

 

[SPLIT] [IMG4] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG7] [IMG8] [SPLIT]

 

Motoren

Motoren er stadig fra Brose, og nu kaldes den Turbo Full Power System motor 2.2. Motoren har stadig en peak watt på 565 og en normal værdi på 250 watt. Dens moment er på 90 Nm, og dermed har den 5 Nm mere end Shimano og Bosch. Motorens bælte er opgraderet for at give bedre overførsel og større holdbarhed. På carbon modeller har batteriet en kapacitet på 700 Wh. 

Den kan selvfølgelig tunes via deres Mission Control App, og Specialized lover op til 5 timers køretid, selvfølgelig afhængig af en masse ting. 

På overrøret sidder også den nye MasterMind TCU kontrolenhed. På tidligere modeller skulle man tilkøbe display, men det er nu standard. Displayet kan vise op til 30 forskellige parametre, og kan tilpasses ens egne valg. Den kan selvfølgelig synkroniere med telefonen, og hente opdateringer til cyklen. Den har også en indbygget højdemåler, og derfor kan den ret præcist vise, hvor tættere du er kommet på Alpe D´Huez. 

I starten kommer der 2 versioner: S-Works Levo og PRO Levo, men en billigere Expert model lanceres i starten af sommeren. 

S-Works koster 111.999 kr. og PRO koster 89.999 kr.

 

[SPLIT] [IMG3] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG9] [IMG10] [SPLIT]