Roval
10.05.2022
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Nikolaj Hebsgaard

WorldTourens mest vindende hjul får en overhaling

Specialized har opdateret deres all-round hjul Roval Rapide og Roval Alpinist så Asgreen, Honore, Mørkøv og Wandahl kan køre endnu hurtigere.

Efter to succesfulde år har Specialized og Roval sparet slangerne væk og opdateret deres allround hjul Alpinist og Rapide i nye tubeless-ready versioner.
Med sejre på tværs af brostensløb og bjergetaper, massespurter og soloudbrud, har hjulene bevist deres alsidighed og ifølge Specialized, er hjulene angiveligt også de mest vindende på WorldTouren i 2020 og ’21 med 155 sejre.

I de nye udgaver er både Rapide CLX II og Alpinist CLX II blevet tubeless-ready, med forbedrede styreegenskaber, lav rullemodstand og høj punkteringsbeskyttelse til følge. Alpinist er desuden blevet endnu lettere og beskrives af Specialized som det letteste clincher hjul, de nogensinde har lavet.

Opdateringen af de to hjul sker som et skridt på vejen mod at finde endnu mere fart til rytterne på Quick-Step Alpha Vinyl, Bora-Hansgrohe og TotalEnergies, uanset traditioner eller trends. Og mens dæk og slange setuppet har bevist sit værd, tegner de opdaterede tubeless-ready Rapide og Alpinist hjul sig allerede for 29 sejre, hvoraf den seneste kom i søndags med Mark Cavendish i Giro d’Italia.

Fakta om Rapide CLX II
Forfælg: 51 mm dyb med en 35 mm udvendig bredde.
Bagfælg: 60 mm dyb med en 30 mm udvendig bredde.
Vægt: 1500 gram
Nav: Aero Flange Hubs med EXP Internals og Sinc keramiske lejer
Eger: DT Swiss Aerolite eger 18F/24R
Dæktryk: 110PSI Max Tubeless med 26mm dæk

Fakta om Alpinist CLX II
Fælgdimensioner: 33 mm dyb/21 mm indvendig
Vægt: 1250 gram
Nav: LFD-nav med EXP-internals og Sinc keramiske lejer
Eger: DT Swiss Aerolite eger 18F/24R
Dæktryk: 110PSI Max Tubeless med 26mm dæk