16.04.2011
Mikael Munkebo Schrage

Nyt mountainbikedæk fra Schwalbe

Det nye trailorienterede mountainbikedæk bliver i øjeblikket introduceret i forbindelse med Sea Otter Classic i Californien. Dækket er designet til tørre, støvede og klippefyldte spor. Det er måske nok ikke lige noget vi genkender i Danmark, men allrounder egenskaberne skulle alligevel nok gøre dækket til et godt valg til fx de tekniske spor på Bornholm. Dækket sælges indtil videre kun i en 2,35 udgave, som er opgivet til at veje 750 gram. Dækket kan køres som tubeless og Schwalbe anbefaler lidt latex, hvis løsningen skal være helt sikker.
Med store knopper, Trail Star gummiblanding og ekstra stærke sidevæge er dækket klar til den seriøse trailbike, som går efter sikkerhed og slidstyrke.
Dækket er i butikkerne fra midt april.