02.03.2011
Andreas Ø. Pedersen

Nyt sjællandsk etapeløb i Pinsen

I en årrække har en en stor del af de sjællandske ryttere brugt den forlængede weekend omkring Pinsen til at køre løb i henholdsvis Silkeborg, Viborg og Hammel. Nu åbner sjællandske klubber op for et nyt alternativ på Sjælland.
Det er klubberne PI, ABC og Holte CK, der er gået sammen for at arrangere et tredages etapeløb på og omkring den nedlagte Flyvestation Værløse. For alle klasser køres der over tre dage med to samlet starter og en enkeltstart. Der køres ingen løb for dameklasserne, da der er Dame Cup i Jylland.
Klubberne, som er løbets arrangører, har lovet præmier til de bedste på alle etaper, udvidede præmierækker og kontante præmiestørrelser i forhold til Sjællandsdistriktets minimumspræmier i det samlede klassement. Dette gælder også i veteranklasserne.
Pinsen falder i år den 11.-13. juni, hvor der nu også bydes velkommen til etapeløb på Sjælland, hvor der er mulighed for godt cykelløb på spændende og sikre ruter, hvor arrangørerne håber på stor deltagelse fra både ind- og udland.