Nyt stort etapeløb på Sjælland
Løbet som har WeBike som hovedsponsor og løber af stablen den 31/4 og 1/5 2011 og indeholder 4 etaper. Helt nøjagtigt 2 linieløb og 2 gadeløb. Alle 4 etaper bliver med mål op ad og ruterne bliver både tekniske og kuperede. Løbet bliver kørt i Ganløse/Veksø området, som er kendt for sit kuperede terræn og med den afsluttende etape i Skovlunde.
– Der bliver virkelig tale om spændende cykelløb, hvor det kun er den stærkeste, der står som vinder. Målområderne bliver fyldt med boder, stande og sidst men ikke mindst har vi fået speakere og musik til at skabe stemning i målområdet – det bliver også cykelløb for tilskuerne, siger Lars Errebo fra CK Fix.
Der bliver kørt om førertrøje, bakketrøje og som noget helt nyt også en ungdomstrøje. Den bliver tildelt den bedst placerede 1. års rytter i hvert felt.
Se mere om løbet på: http://www.ckfix.dk/cm233