14.02.2011
Test Test

Ønskes: løb – haves: ryttere

Det lyder absurd, at et cykelhold har for mange ryttere, men det er tilfældet med franske FDJ. Forklaringen er, at holdet gik efter en ProTeam licens, men i stedet fik professionel kontinentalhold licens blandt andet på grund af manglende sportslig værdi, hvordan den så end defineres.
– Det er et stort problem. Vores sponsor fortsatte for yderligere 4 år og lagde flere penge på bordet, og det gav os et større budget for at være på ProTour niveau. Men lige nu kender jeg kun mit løbsprogram indtil Paris-Nice. Det er kompliceret for os ryttere at finde ud af, hvad vi skal køre resten af sæsonen, siger Sandy Casar til Cyclingnews.
En ting er, at holdet næsten har reddet sæsonen ved at få et wildcard til Touren, men FDJ ved endnu ikke, hvilke løb holdet ellers får wildcards til.
– Vi ved, at vi skal køre visse klassikere, men vi ved ikke om vi skal køre Baskerlandet Rundt for eksempel. Med al den forvirring og et hold på 27 ryttere, fordi vi er gearet til ProTour, er det svært at finde løb til alle ryttere, siger Sandy Casar.
For kommer rytterne ikke ud at køre løb, udelukkes de fra at sætte point på deres verdensrangliste placering, og den er de afhængige som individer, når næste kontrakt skal forhandles. Og tillige når hele holdets sportslige værdi skal evalueres af UCIs licenskommission til næste PorTeam ansøgning.
– Vi ved ikke, hvordan de klassificerer, for der er åbenbart ikke nogen regler. Selv nu kender vi ikke reglerne eller ved, hvordan vi kommer tilbage til ProTour næste år. Det er ikke normalt. Sæsonen er allerede startet, så vi burde kende alle reglerne. I enhver anden sport er der regler, som man kender, før man deltager. Jeg synes, at det er et stort problem for cykelsporten, siger Sandy Casar.
Og så er der det der med moral og etik. Et hold som Vacansoleil-DCM fik sin ProTeam status blandt andet på baggrund af Riccardo Ricco point, som kan være opnået ved hjælp af doping. Og hvordan forklarer UCI de frustrerede og alt andet lige mere rene ryttere, at ’doping betaler sig ikke’?