04.03.2011
Test Test

Raceradio forbud frarådet i 2009

Holdejer Bjarne Riis og flere repræsentanter for de professionelle hold har holdt møde med UCI præsident Pat McQuaid, og de talte helt sikkert sammen, for ifølge UCI var kammertonen rolig og konstruktiv.
Kendsgerningen er så den, at UCI ikke har givet sig så meget som en ringbredde i at ophæve forbuddet. Tværtimod har UCI også meddelt, at man stadig tilstræber, at der er maksimal sikkerhed i løbene gennem samarbejde mellem løbsarrangørerne og UCI kommissærerne.
Tillige tilbageviser UCI påstanden om, at holdene ikke blev hørt inden, at raceradio forbuddet blev gennemført. For blandt andet Team Skys Dario Cioni er medlem af UCIs komite for professionel cykling, Professional Cycling Council. Her er AIGCP præsident Jonathan Vaughters (Garmin-Cervélo team manager) også medlem, og han mener slet ikke, at emnet har været på bordet.
– Det er klart, at PCC ikke laver regler, men kan udtrykke meninger. Lige netop om raceradioerne var jeg i en arbejdsgruppe, der diskuterede brug og mulige forbud. Arbejdsgruppen valgte at fraråde et forbud. Det var i april måned 2009. Få måneder senere gennemførte UCI forbuddet. Det er korrekt, at vi (hold og ryttere, red.) er repræsenteret, men vi har ingen magt til at beslutte noget, siger Team Skys Dario Cioni til Cyclingnews.
AIGCP melder senere ud med, hvordan holdene vil forholde sig til, at UCI står fast på at opretholde raceradio forbuddet.