03.04.2011
Andreas Ø. Pedersen

Rasmus Guldhammer tæt på ny UCI-sejr

Etapen var på 163 km, og blev kørt i et hårdt belgisk terræn. Det passede Guldhammer rigtig godt, så da feltet var blevet samlet efter 135 kilometers kørsel, blæste han til angreb. Efter et langt ryk fra bunden af en stigning, var det kun Nathan Brown (USA) og Indulis Bekmanis (Letland), som kunne følge Guldhammer. De tre fik sammen opbygget et forspring på godt 1 minut til hovedfeltet.
Det var en rigtig spændende afslutning, med formstærke Rasmus Guldhammer i spidsen. Først måtte Bekmanis slippe 15 km før mål, da var forspringet på 48 sek. Dernæst slap også amerikanerens kræfter op, så det var Guldhammer, som måtte føre det meste af vejen til mål. Ved 3 km mærket var forspringet stadig 16 sekunder til et jagtende hovedfelt. Først 700 m før målstregen måtte Rasmus Guldhammer erkende, at han ikke vandt sin anden UCI sejr på to dage.
Resultat
1 Tosh Van Der Sande (Omega Pharma-Lotto-Davo) 4:00:54
2 Roy Jans (Team Wallonie)
3 Jonas Van Genechten (Wallonie Bruxelles – Credit Agricole)

18 Otto Kristensen (Danish National Team)
Samlet stilling
1 Tom Dumoulin (Rabobank Continental Team) 10:53:57
2 Jonathan Dufrasnes (Wallonie Bruxelles – Credit Agricole) 0:23
3 Vegard Stake Laengen (Norwegian National Team) 0:25

12 Jimmi Sørensen (Danish National Team) 1:57