22.04.2011
Andreas Ø. Pedersen

Rasmus Quaade vandt på Bornholm

Rasmus Quaade tog i dag til Bornholm for at øve sig i enkeltstart. Quaade elsker nemlig denne disciplin, hvor han regnes som en af verdens bedste U23-ryttere. Og man må sige han levede op til favoritværdigeden. Han vandt en suveræn sejr, da han kørte de 30 km i tiden 35,53 min, hvilket var 3 minutter bedre end nummer to.
– Jeg er rigtig godt tilfreds med tiden og mine watt i dag. Løbet var debut på min helt nye TT cykel, og jeg må sige den var fed, og kørte rigtig stærkt. Med en gennemsnitsfart på 47,5 km/t levede jeg helt op til mine egne forventninger. Det var spændende at komme i gang, og nu skal jeg videre ned og køre Bretagne Rundt sammen med banelandsholdet og mine holdkammerater Lasse Norman, Christian Ranneries og Niki Byrgesen, udtalte en glad Rasmus Quaade efter sejren.
I weekenden bliver de to danske UCI-løb, GP Herning og GP Himmerland, kørt, hvor Quaades hold stiller til start med Nikola Aistrup, Rasmus Guldhammer, Sebastian Lander, Jens-Erik Madsen, Thomas Guldhammer, Andreas Frisch, Kaspar Schjønnemann og Ricky Enø deltager i grusvejsløbet, mens de fire førstnævnte søndag deltager i hjemmebaneløbet Himmerland Rundt sammen med Nicolai Steensen og Mads Meyer.
Resultat
1. Rasmus Quaade (Team Concordia Forsikring Himmerland)
2. Mathias Lisson (Team Designa Køkken-Knudsgaars)
3. Christian Andreasen (Bornholm Pro Cycling)