Regnbuens forbandelse – også for U-23-ryttere?

Men hvordan er det egentlig gået de tidligere års U23-verdensmestre? Kan man ligefrem tale om en ”regnbuens forbandelse! Og for U-23-ryttere? Vi har kigget på, hvordan det er gået U-23-vinderne siden 1996 og nedenstående tabel viser, hvordan og hvor hurtigt de er slået igennem som professionelle. En tour er defineret som enten Italien, Frankrig eller Spanien Rundt.
Man ser, at det varierer stærkt fra rytter til rytter, hvor lang tid der går fra mesterskabet, til det næste resultat. Det er for eksempel meget nemt at se, hvorfor Gerald Ciolek har stået på mange sportsdirektørers indkøbsliste, men at han de seneste år har ikke helt levet op tilforventningerne. Men det er måske netop på det tidspunkt, at der skal lægges en fornuftig plan på et hold, som har tid og råd til at videreudvikle de markante talenter. Tid og tålmodighed hos rytteren til at tage de tæsk, som det nok kræver at modnes til at kunne begå sig på det højeste niveau. Det skal forstås, at livet altid byder på en lang række op- og nedture, som man gør klogt i at forsøge at kunne genkende og vide, at selv om det ser sort ud, bliver det lyst igen.
Romain Sicard er stadig hos Euskatel, og han har udtalt, at han er helt med på, at hans egen udvikling er tæt knyttet til hans holdkaptajnsudvikling. Denne form for ydmyghed kan være franskmandens største aktiv i hans videre karriere, såfremt han da ikke få ødelagt vinderinstinktet pga. de manglende resultater. Hvem sagde, at det var let at være cykelrytter?
Euskatel driver ikke rovdrift på franskmanden, men giver ham mulighed for både at komme sig mellem de store opgaver og levner tid til, at der kan trænes mod specifikke mål. Specifik træning, som i høj grad er målrettet udholdenhed og en forbedring af præstationerne på enkeltstartscyklen. Nogle bevidste valg på vejen mod at blive en komplet rytter. Sicard bemærker, at mange unge franskmænd de sidste 2 årtier har fokuseret for ensidigt på deres i forvejen stærke sider som klatring eller afslutning, mens andre afgørende dele har været negligeret. En fejltagelse, som han altså bevidst forsøger at undgå.
Det ser klart ud til at disse bestræbelser bærer frugt, i det Sicard tog bjergtrøjen i Tour de Haut-var 2010, og hans placeringer i kampen mod uret har en opadgående kurve, hvor placeringer hele tiden forbedres og afstanden til podiet mindskes.
Romain Sicard forsøger sammen med Euskatel at tilrettelæggesæsoner sådan, at mange af de samme løb går igen med henblik på at kunne høste specifik erfaring, som kan omsættes i resultater.
Det vil fortsat være interessant at følge denne franskmand.