11.01.2011
Stig Cornelius

Riccardo Ricco kører Giroen rent

For som rytter på Vacansoleil-DMC holdet, der har ProTeam status, er både Vuelta, Tour og Giro deltagelse mulig, men italieneren satser på hjemmebanen.

– Giro er mit største mål. Selvfølgelig vil jeg gerne vinde, men blot en plads på podiet er et godt resultat. Og ja, man kan vinde Giroen uden doping. Man skal arbejde hårdt og gøre sit arbejde ordentligt, siger Riccardo Ricco til dhnet.be.

Satsningen på Giroen skal måske ses i det lys, at alle de skrappe klassementsfolk dufter minimum en plads på Tour podiet i Alberto Condators mulige fravær, og derfor er der færre bejlere til at vinde Giroen.

Når Riccardo Ricco så tager forbehold for, om han kan vinde skyldes det, at Michele Scarponi og Vincenzo Nibale fra henholdsvis Lampre-ISD og Liquigas-Cannondale også satser på Giroen og alt andet lige har stærkere hold.

Vacansoleil-DMC holdets muligheder for at markere sig er dog langt bedre i Giroen end Touren, og det hollandske hold er opsatte på at bevise deres status som ProTeam efter oprykningen fra sidste år. Riccardo Ricco vil da heller ikke forholde sig til Touren, før Giroen er overstået.