Robbie McEwen overvejer pensionering
– Lige nu er det min idé, at det her er min sidste sæson, og måske slutter jeg af med 2012 Tour Down Under. Det er kun en idé, da ejg skal se på mulighederne til den tid. Intet er afklaret om min fremtid endnu, siger Robbie McEwen til Velonews.
For hvis det nye australske ProTeam projekt, Green Edge, bliver til noget, fortsætter han måske – dog uden at sige det direkte.
– Jeg er ikke 100 % sikker på, at jeg vil holde op endnu. Jeg er kun 95 % sikker. Det er svært at tage den beslutning. En masse kan ske i den her sæson. Hvis der kommer et hold og tilbyder mig en kontrakt for 2012, er det en mulighed … lige nu tager jeg en måned af gangen og koncentrerer mig om at få nogle gode resultater. Så får vi at se, hvad der er af muligheder, siger Robbie McEwen.
I og med Radioshacks nuværende sponsorkontrakt udløber efter 2011 er det nemlig usikkert, om holdet fortsætter.