Samlet sejr til Alberto Contador
– Det har været et rigtig hårdt løb, og vi skulle kontrollere løbet i forskelligartet terræn fra det flade terræn og over flere bjerge. De sidste fire dage har været hårde, fordi udbruddene er gået meget sent på etaperne. Jeg elsker at køre løb, og når jeg stiller op, kører jeg 100%. I onsdags følte jeg mig meget stærk, og jeg var utrolig glad for at kunne vinde på Andorra-stigningen. Jeg er stolt af sejren, og jeg er stolt af holdets anstrengelser forrest i feltet. Det er en stor tilfredsstillelse for os alle at vinde jubilæumsudgaven af løbet. Volta a Catalunya har en stor historie med vindere som Merckx, Anquetil, Gimondi og Ocaña. Det er en imponerende liste af ryttere, og jeg er stolt over nu at være imellem dem”, siger Alberto Contador.
Klassementets nummer 2 og 3 blev Lampre-ISDs Michele Scarponi og Garmin-Cervélos Daniel Martin. Team Skys Rigoberto Uran (tidligere Caisse D’Epargne) blev nummer 2 på etapen foran Omega pharma-Lottos Kenny De Haes.
Catalonien Rundt 7. etape:
1. Samuel Dumoulin, Cofidis, 2 :33 :55
2. Rigoberto Uran, Team Sky
3. Kenny De Haes, Omega Pharma-Lotto
Catalonien Rundt klassement:
1. Alberto Contador, Team Saxo Bank-Sungard, 29:24:42
2. Michele Scarponi, Lampre-ISD, 0:00:23
3. Daniel Martin, Garmin-Cervélo, 0:00:35