16.04.2020
Christian Haldager Nielsen

Som en løve i et bur

I mange lande må man ikke cykle. Det kan næsten ikke blive værre. Vores sport lider i disse tider, og det samme gør klubber, løbsarrangører, rejsebranchen og mange andre, der relaterer til cykelsport og oplevelser. I dag tikkede en mail ind fra Belgien om at der ikke må køres løb før tidligst efter 31. august. Og det rammer lige præcist et af de løb, jeg havde tilmeldt mig, La Velomediane, i Ardennerne. Og La Marmotte, som også var på programmet, er udsat til september. Og det er endda også usikkert. Og kolliderer umiddelbart også med Tour-starten.

Puha, venner, det er en hård nyser, det virus har ramt os hårdt, og nogle af os har endda mistet kære. Men midt i al den tristhed, så skal man ikke cykle længe, for man støder på ryttere, enten i ensom majestæt eller i meget små grupper, trampe rundt i forårs solen. Det minder lidt om vintergækker, der presser sig op af småfrossen jord, stædigt og insisterende.

Hvad er det med os danskere? Vi er trodsige, og vi vil afsted. Cykelryttere er ikke sådan til at holde nede. Vi tilpasser os. Er det koldt, tager vi ekstra lag på, og må vi ikke træne i store grupper, så finder vi vores egne små ruter, vi hometrainer som sindssyge, vi laver Strava konkurrencer, kort sagt så har vi adapteret en anden måde at træne og konkurrere på.

Og der sgu da positivt. Det er livsnerve at udvise overskud, at brænde energi af, som førhen blev kanaliseret ud i arbejde og forbrug, nu konverteres til træning og fysisk velvære. For alt, hvad der gøres godt for kroppen, gør godt for sindet.

De første dage gik vi nok lidt usikre rundt, som løver i et bur. Men så steg aktiviteten på træningsplatformene, som Zwift og Bkool, løbsserier fandt vores vej, og vi kan nu træne og konkurrere med profferne. Og når vi tjekker segmenter efter en tur i solen, så har profferne kørt samme steder, og det giver blod på tanden til at gi den lidt ekstra gas.

Hvis cyklingen afspejler den danske måde at håndtere kriser på, så varer det ikke længe før vi kommer op i omdrejninger igen. Ikke helt som før, på en anden måde, men alt er vel bedre en total lock down.

Jeg har set adskillige world-tour ryttere på Zwift-platformen, som jeg må indrømme er min personlige favorit. I denne uge kørte Geraint Thomas et Charity ride, hvor han cykler i 12 timer hver dag over 12 timer. Tusindvis af ryttere har benyttet muligheden for at køre med en af de helt store kanoner, side om side.. Godt nok virtuelt, men stadig…

[IMG1]

 

Keep riding!