12.02.2011
Test Test

Spanien mod resten af verden

For ifølge Alberto Contador er der gået ’politik’ i hans dopingsag.
– Presset fra UCI og WADA har haft stor indflydelse på den karantæne, der er foreslået af det spanske cykelforbund, og sagen har været politiseret i et stykke tid, siger Alberto Contador. Han mener så også, at WADAs positivliste er uretfærdigt indrettet, når der ikke er grænseværdier på nogen substanser som eksempelvis Clenbuterol.
For det er det spanske cykelforbund enige i.
– Det forekommer ikke logisk, når man ser på de videnskabelige fremskridt, at der ikke er grænseværdier på bestemte produkter, som ifølge eksperterne ikke giver bedre præstationer, siger præsidenten for det spanske cykelforbund Juan Carlos Castano. Selv den spanske statsminister har erklæret sin støtte til Alberto Contador.
– Der er ingen juridisk begrundelse for at give Alberto Contador karantæne, er der skrevet på det spanske statsministeriums twitterkonto.
Men endnu engang udtaler det spanske cykelforbund sig med sympati for Alberto Contador og med den spanske statsministers indblanding, kan Alberto Contador ikke sige sig fri for også at bidrage til at ’politisere’.