14.02.2011
Test Test

Spansk frikendelse af Alberto Contador?

Den spanske avis El Pais ved mere end andre blandt andet på grund af en kilde tæt på det spanske cykelforbund. Årsagen til frikendelsen kan være, at forklaringen om, at bøffen fra slagteren i Irun var årsag til, at der kunne måles Clenbuterol i dopingtests. Derfor kan Alberto Contador i princippet stille op til cykelløb i Portugal i denne uge.
Og der er måske en paragraf, der kan frikende atleter, der ’uagtsomt’ har indtaget noget forkert, det vil sige, hvis det står på WADAs positivliste. Det er så en gradbøjning af princippet om, at en atlet selv er ansvarlig for, hvad han eller hun indtager.
– Vi har ikke modtager nogen bekræftelse endnu. Hvis det er korrekt, er det en stor nyhed, men vi har al vores information fra pressen, siger spanierens talsmand Jacinto Vidarte til Cyclingnews.
For selvom der kommer en frikendelse fra det spanske cykelforbund, kan WADA og UCI stadig appellere til CAS, såfremt El Pais-rygterne er sande.
– Jeg vil ikke spekulere i det. Alberto har ventet på en beslutning i de seneste 6 måneder, og han venter endnu. Måske kan han køre løb i Algarve, for fysisk er det muligt, men måske er det for tidligt, siger Jacinto Vidarte.