Specialized lancerer Power Pro med Mirror
Specialized er klar med en ny version af den populære Power Pro sadel. Den nye Power Pro Mirror adskiller sig fra den tidligere version ved at være lavet med den såkaldte Mirror-teknologi, der tidligere har været forbeholdt de mere pristunge S-Works Power og S-Works Romin Evo.
Læs også: https://velomore.dk/specialized-recon-2-0/
Specialized lancerede første gang Mirror-teknologien i 2019. Ved at 3D-printe på flydende polymer skaber man en gitter-struktur i sadlen, der søger for, at sadlen tilpasses sin bruger, hvilket, ifølge Specialized, fører til øget komfort og bedre performance.
Power Pro Mirror minder i formen om den forudgående Power Pro-model. Den har den “klassiske” korte næse og ekstra bredde for mere support. Basen på Power Pro Mirror er lavet med genanvendt carbon og sadlens rails er lavet i titanium. I forhold til de dyrere S-works Mirror-modeller, der er lavet med carbon rails, medfører brugen af titanium en mindre vægstigning. Til gengæld kan prisen holdes lavere og sadlen gøres mere robust. Ifølge Specialized kan Power Pro Mirror bruges til alt fra landevej til gravel og MTB.
Specialized Pro Power Mirror fås i 143 mm og 155 mm
Læs mere her: https://www.specialized.com/us/en/saddle-mirror