05.10.2021
Lasse Klausen

SRAM introducerer trådløs automatisk affjedring

 

Det nye Flight Attendant system består af en sensor på forgaflen, bagdæmperen og i krankboksen. Sensorerne er trådløse, og kører på deres eget batteri. Sensorerne holder hele tiden øje med, hvordan mountainbiken opfører sig, hvordan terrænet er udformet, og hvordan rytteren opfører sig. Med de inputs kan systemet lynhurtigt justere affjedringen mellem 3 forskellige indstillinger: open, pedal og locked. Så snart du kører lige ud på en relativt flad overflade vil systemet låse dæmperne, og selvfølgelig låse dem op, hvis du rammer et bump. I pedal-indstillingen åbner dæmperne en smule op, og rytteren får lidt vandring, imens systemet stadig har fokus på at være effektivt. 

 

[SPLIT] [IMG4] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG3] [IMG2] [SPLIT]

 

Når du vender snuden nedad finder systemet selvfølgelig ud af det, og så åbner det helt op for dæmperne som en normal mountainbike. Systemet kan fungere automatisk, eller også kan du selv styre det via en AXS-fjernbetjening på styret. I appen kan du finjustere en masse indstillinger, og du kan bl.a. bestemme, om automatikken skal have mere eller mindre fokus på effektivitet eller den åbne indstilling.

Mulighederne er nærmest uendelige, og nu kan man faktisk næsten få et fuldstændig trådløst cockpit bestående af AXS komponenter, og så lige 2 bremseslanger.

 

Sigter mod enduro og trail markedet

SRAM fokuserer i starten på enduro og trail markedet, hvilket også ses i lyset af de tilgængelig modeller. Du kan få systemet på RockShox Lyrik, Pike og Zeb. Den mindste vandring er 120 mm på Pike. Det samme er tilfældet med bagdæmperne, som er fra 150-170 mm. 

 

Canyons udvalg

Tyske Canyon har selvfølgelig også fået Flight Attendant ind i deres produktlinje, og tilbyder fra i dag 2 modeller med systemet: Neuron CF SLX LTD og Spectral 29 CF LTD AXS. De koster begge to 62.999 kr.

 

[SPLIT] [IMG5] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG6] [SPLIT]