14.05.2021
Esben Frey Jakobsen

Stort drama ved kvindernes Short Track

 

Ligesom i sidste uge havde det igen regnet, og sporet var derfor rigtig mudret mange steder. Sporet i Tjekkiet var en del mere teknisk end i Albstadt, og med nogle lange stigninger. Derfor var det både et spørgsmål om power, men så sandelig også teknik. Efter starten gik var det en mindre gruppe bestående af sidste uges vinder, Loana Lecomte, Haley Batten, Jenny Rissveds, Pauline Ferrand-Prevot og Evie Richards. Lecomte lagde igen stærkt ud, og tog med det samme føringen, imens de andre lå bag ved hende. Prevot var flere gange oppe på hendes side, og faldt så lidt ned igen. Man kunne se, at kvinderne var lidt forsigtige, da ruten var teknisk, og ret våd. Det gjorde bl.a., at de store rockgardens var tricky at komme gennem. På 3. omgang var der stort drama, da Prevot styrtede. Hun kørte bag ved Lecomte, da de kom til nogle små og mudrede hop/pukler. På en eller anden måde ramte Prevot forkert og blev kastet ned i jorden. Hun var hurtigt oppe og på cyklen igen, men måtte efter få hundrede meter ligge sig i græsset og vride sig i smerte. Vi kender endnu ikke årsagen, men måske blev hun ramte i maven af styret eller lignende.

De resterende kvinder fortsatte, og i 4. runde blev det en kamp imellem Haley Batten og Loana Lecomte. De tog øgede forspringet til bl.a. Rissveds, som ikke kunne følge med. Ude på 5. omgang fik Batten føringen, og Lecomte havde et lille styrt uden for kameraets synsvidde. Efter styrtet kunne Lecomte ikke indhente Batten, og hun krydsede sikkert målstregen først med 16 sekunder ned til Lecomte.

Top 5 blev:

Nr. 1. Haley Batten

Nr. 2. Loana Lecomte

Nr. 3. Jenny Rissveds

Nr. 4. Annie Last

Nr. 5. Linda Indergand

 

Det er bl.a. værd at bemærke, at Rissveds havde et rigtig flot løb i dag. Hun blev OL vinder i 2016 og havde en lovende fremtid, da hun pludselig holdte en pause pga. det psykiske pres. Nu ser det ud til, at hun er tilbage! Kate Courtney så ud til at være lidt presset i dag, og endte på en 9. plads. Jolanda Neff havde et svært løb, og endte på en 35. plads. Måske er hun stadig ikke kommet sig helt over sin skade.

Opdate: Pauline Ferrand-Prevot skulle ikke haft fået nogen alvorlige skader. Hun bliver tilset på hospitalet, men forventes at starte på søndag.