Strade Bianches grus føles som brosten

Garmin-Cervélos Ryder Hesjedal er under alle omstændigheder fan af Strade Bianche som tidligere mountainbiker, og fra sin fortid på brede dæk har han styr på forskelligt underlag.
– Jeg har kun kørt løbet i tørvejr, så ud fra hvad jeg kan se, så ændrer det sig meget i regnvejr. Vejene er hårde at køre på med et tyndt lag løst grus ovenpå, så man skrider lidt rundt, siger Ryder Hesjedal til Velonews.
Det nærmeste canadieren kan komme en sammenligning er at køre på brosten, for der findes ikke en særlig gruskøreteknik.
– Det drejer sig om at føle sig godt tilpas på cyklen. Man kører lidt ligesom på brosten, så der er kamp om at komme først ind (på gruset, red.) Når man først er der, prøver man at køre ’let’. Nogel tager risici, men enhver med god køreteknik skulle ikke have problemer. Det vigtigste er at sidde komfortabelt og ikke spilde energi på at forsøge at kontrollere cyklen, siger Ryder Hesjedal.
Men valg af materiel er afhængig af vejret.
– Det kommer meget an på vejret. Heldigvis har der været mest tørt de år, jeg har kørt. Nogle få steder var blødt, men ikke ligesom til Giroen sidste år (etapen i regnvejr på grus, red.). Med regnvejr er en traditionel brostenscykel at foretrække. Ruten er ikke særlig hård ved hjulene, og slutningen kuperet, så man skal stadig have let materiel. I tørvejr vil jeg køre med 24 mm dæk, og jeg overvejer stadig hjulvalg. Jeg skal afprøve det de næste par dage. Jeg foretrækker nok kulfiber bagpå og en aluminiumsfælg foran, da det føles bedre på grus, siger Ryder Hesjedal.
Som rytter vil han helt sikkert foretrække tørvejr, hvor ‘episk’ det så end er at se på i regnvejr.