Team OCK Ladies klar til kamp
For andet år i træk har Odder Cykel Klub formodet at mønstre et godt dameklubhold bestående af unge og erfarne dameryttere. Klubholdet består af 9 ryttere: Julie Leth, Trine Lorentzen, Henriette Christensen, Michelle Lauge, Annette Berg, Mia Eskebjerg, Maria Kruse, Annika Langvad og Beata Sandstrøm (Sverige).
– Vi var samlet i denne weekend i Odder for at få en god træningsweekend og for at præsentere vores klubhold. Naturligvis sigter vi i år efter at opnå igen topresultater, ligesom i 2010. Vi vil køre efter de forskellige nationale dameløb, som f.eks. Dame Cuppen og de danske nationale mesterskaber. Vi har hentet nye forstærkninger til holdet, og ser frem til endnu større resultater i 2011, som er som bekendt året, hvor VM skal arrangeres af DCU og afvikles på dansk grund til september i København, siger klubbens formand, Carsten H. Pedersen.
Klubholdet har også en række internationale løb på menuen, såsom: Grand Prix de Dottignies (UCI 1.2 – BEL) – 4/4, GP du Luxembourg (Holdenkelstart) – 29/4, GP Elsy Jacobs (UCI 1.1 – LUX) – 30/4, GP Nicolas Frantz (UCI 1.2 – LUX) – 01/5, Tour de Bretagne (UCI 2.2 – FRA) – 14-17/7 og Tour du Limousin (UCI 2.2 – FRA) – 20 -24/7.
– Igen i år har vi fået de løb, vi ønskede, og det er vi meget glade for. Desuden har vi nogle af vores ryttere, Michelle Lauge og Julie Leth, som starter den internationale sæson den 3/4 med én af de største løb for både mænd og kvinder, Flandern Rundt, som er én af UCI’s World Cups løb med det danske landshold, tilføjer holdets sportsdirektør, Thierry A. Muraour.