21.01.2011
Test Test

Team Sky får egen medicin

For i den tidligere britiske koloni, Australien, er der endnu et cykelprojekt i støbeskeen, som forhåbentlig går bedre end de nu fragmenterede rester af Pegasus Racing. Garmin-Cervélo team manager Jonathan Vaughters har allerede været ude med riven efter det nye cykelprojekt.
– Jeg forstår enhver australiers nationale stolthed, og ønsket om deres eget hold, men hvis der forekommer nogen som helst form for kontraktforhandling med vores rytteres udenfor den obligatoriske forhandlingsperiode, vil vi sagsøge dem, siger Jonathan Vaughters til Cyclingnews.
GreenEdge, som projektet hedder, har Shane Bannan som chef, og han skulle være meget interesseret i Garmin-Cervélos sportsdirektør Matt White samt rytterne Jack Bobridge, den australske mester, og Cameron Meyer. Men måske for interesseret ifølge Garmin-Cervélo, idet kontraktforhandlinger officielt først må starte den 1. august.
Team Sky blev mødt med lignende anklager sæsonen før, at holdet startede, men risikerer nu at skulle tage deres egen medicin, da Team Sky også har interessante australiere på holdet. Det er allermest Simon Gerrans, der har vundet etaper i alle 3 store etapeløb samt Matt Hayman og Chris Sutton.
Det gælder for alle tre ryttere, at deres kontrakter udløber i 2011. Men Team Sky team manager Dave Brailsford har ikke ytret et ord om, at GreenEdge er for aggressive. Tværtimod hilser han det nye australske hold velkomment. Og krydser fingre for at beholde sine australiere.
For det er ikke dem, der bliver 2011s mest spændende kontraktforhandling for Team Sky. Det bliver, om Mark Cavendish vælger at sætte sin underskrift på en Team Sky eller Team HTC-Highroad kontrakt for 2012.