21.01.2011
Test Test

Test for UCI godkendelse forsinket

For at forebygge tvivl og ikke overlade det til UCI kommissærernes personlige skøn, hvordan reglerne for de aerodynamisk designede enkeltstartscykler skulle fortolkes, lagde UCI op til en central godkendelse. Når en producent så har fået den, kan de sætte et UCI godkendt klistermærke på vidunderet.
Det var så den oprindelige plan. Ifølge bikebiz.com er den ordning så forsinket, og der kommer en ny tidsplan for implementeringen i februar måned. Et af problemerne er, at cykelproducenterne skal betale cirka 80.000 kr. for en godkendelse.
Det beløb er så en kommafejl i kalkulen for store producenter som Scott, Giant og Specialized, men et problem for de mindre producenter, hvis salgsvolumen er væsentligt lavere. Der har tidligere været støj omkring designet af specielt kronrørene på blandt andet Specialized Shiv og Giant Trinity. Nu er de lavet om, så de passer til reglerne. Men det ser knapt så liret ud som på det oprindeligt aerodynamiske design.