Tom Pidcock udraderer alle, og Fini bliver nr. 11
Det var spændende, om Mvdp igen ville stikke af fra start og køre fra allesammen. Det var faktisk også sådan han startede ud, og han fik hurtigt revet feltet i stykker. Da han stak af fulgte Schurter, Flueckiger og Tom Pidcock med, men Schurter blev hurtigt overhalet af Flueckiger og Pidcock. De var 5 sekunder efter Mvdp, men Pidcock fik indhentet Mvdp og overhalede ham. Herefter blev det en kamp imellem Mvdp og Pidcock, som satte et grusomt højt tempo. Ude på 2. runde var Ondrej Cink og Schurter omkring 24 sekunder efter nr. 1 og 2. Det var super spændende at følge kampen imellem Pidcock og Mvdp, da bare en enkelt fejl på de drilske rødder kunne ændre udfaldet. Forfølgerne forsøgte stadig at indhente dem, men det var forgæves, da der bare var for meget fart på i fronten.
På 3. omgang var det stadig Pidcock og Mvdp som førte, og de blev efterfulgt af Flueckiger, Cink og Schurter. Det som dog var mere spændende var, at Sebastian Fini var på en 20. plads og dermed bl.a. foran Henrique Avancini og mange andre store profiler. Simon Andreassen var på 38. pladsen. Schurter var på en 5. plads, men blev overhalet af Jordan Sarrou. På 3. omgang angreb Tom Pidcock, og det lykkedes ham at lave et angreb på Mvdp, som denne gang ikke kunne følge med. Pidcock kunne ret hurtigt lave et forspring på 30 sekunder, og lagde sig solidt i front.
På 4. runde havde Pidcock fastholdt føring, og Mvdp var 31 sekunder bagefter. Derefter fulgte Flueckiger, Cink, Schurter og Sarrou. Sebastian Fink var rigtig godt kørende, og var rykket frem til en 15. plads. På et tidspunkt havde Schurter et lille styrt på rødderne, men kom hurtigt op på cyklen igen og videre.
Gennem 5. omgang var der ingen tvivl om, at Pidcock var flyvende og ville vinde løbet. Han havde udbygget forspringet til Mvdp med 1 minut og 18 sekunder. Flueckiger var bag Mvdp og forsøgte flere gange at angribe, men han kunne ikke stikke af fra Mvdp. På det tidspunkt var Fini kommet helt ned på en 11. plads, men Andreassen var faldet tilbage til 44. pladsen. Jonas Lindberg var nr. 61.
På 6. og sidste omgang skete der ikke det store, og vinderen blev selvfølgelig Tom Pidcock med 60 sekunder ned til Mvdp. 3. pladsen gik til Flueckiger, 4. pladsen til Cink og nr. 5 til Jordan Sarrou. Tom Pidcock var den første englænder i 21 år til at vinde en World Cup, og fik formentlig kvalificeret sig til OL.
Fini på 11. pladsen
Hold da op, hvor gjorde Fini det godt i dag. Han kom ind på en kanon flot 11. plads, og fik i den grad meldt sig ind i kampen om Danmarks OL plads i Tokyo. For at sætte det lidt i perspektiv kom han ind før disse store stjerner: Milan Vader, Henrique Avancini, Victor Koretzky, Lars Forster, Maxime Marotte og mange, mange flere.
Simon Andreassen blev nr. 52 og havde nok en dårlig dag på banen. Jonas Lindberg blev nr. 62.