28.10.2021
Lasse Klausen

Topmodellerne i Rail-serien får redesign til 2022

 

Vi har tidligere testet Treks e-MTB, Rail, flere gange, og den har altid været et hit hos os. Til trods for dens vægt har den altid været legesyg og nem at køre stærkt på, vi vil endda ligefrem kalde den brugervenlig.

Som så mange andre producenter har Trek, efter lancering af Boschs nye smart system, i dag lanceret nye 2022 modeller af e-MTB. Men i stedet for at relancere hele produktlinjen har Trek valgt at opgradre de højeste modeller i serien, imens bl.a. alumodellerne fortsætter med det nuværende design.

 

[SPLIT] [IMG2] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG3] [IMG4] [SPLIT]

 

Carbon modellerne ændres

Der vil være 5 nye modeller, som alle er lavet i carbon. De hedder 9.8 XT, 9.8 GX, 9.8 GX AXS, 9.9 XX1 AXS og til sidst 9.9 XTR.

Disse modeller bliver udstyret med det nye 750 Wh batteri fra Bosch, deres opgraderede motor, fjernbetjening og Kiox 300 display. Vi har tidligere skrevet om det nye system fra Bosch, men kort sagt vokser batteriet fra 625 Wh til 750 Wh. Motoren har fået ny elektronisk styring, og så er fjernbetjeningen på styret også ny. Det samme er det nye Kiox display, som er mindre. Til forskel fra mange andre producenter hører Kiox displayet hjemme på toppen af overrøret og ikke på styret som så mange andre.

Trek har givet geometrien en opfriskning, og den er nu baseret på deres enduro-bæst, Slash. Kronrørsvinklen er nu på 64,5 grader og saddelrørsvinklen er også højere på 77 grader. Reachen er der også skruet gevaldigt på, og den er på en størrelse large gået fra 465 til hele 490 mm, hvilket er i den ret så lange ende af skalaen. Som på så mange andre af Treks modeller er saddelrørsdiameteren vokset til 34,9 mm, hvilket giver mulighed for mere stivhed og større dropperposts.

Rail ruller på 29” hjul, men der er mulighed for at sætte et 27.5” baghjul på og køre med mullet setup.

 

[SPLIT] [IMG5] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG6] [IMG7] [SPLIT]

 

Spændende integration med AirWiz

En anden spændende nyhed er, at SRAM og Trek har samarbejdet om en AirWiz sensor, som er indbygget i forgaffel og bagdæmper. Vi ved endnu ikke så meget om, hvordan AirWiz virker, men den har formentlig de samme funktioner som den eksterne ShockWiz. ShockWiz har været på markedet i nogle år, og hjælper bl.a. med at opsætte affjedring. AirWiz er indbygget i dæmperne og styres via SRAMs AXS app. Her indstiller du bl.a. lufttrykket og så lyser AirWiz grønt, hvis lufttrykket er inden for normalen.

AirWiz er indbygget på 9.9 topmodellen. Denne model har også en specialversion af TyreWiz, som passer til Treks carbonhjulsæt.