Regional cykelrute
14.06.2022
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Nikolaj Hebsgaard

Tour de France-ruten bliver regionale cykelruter

To af de danske Tour de France-etaper går over i historien som permanente regionale cykelruter.

Når Tour de France forlader Danmark d. 3. juli bliver det med 2 nye regionale cykelruter som en del af den franske arv. Tourens 2. og 3. etape bliver således en permanent del af den danske cykelkultur, og bliver foreviget med skilte i vejkanten når Touren forlader Danmark d. 3. juli.

Cykelruterne får henholdsvis nr. 27 og 37 for at markere datoerne hvor Touren lagde vejen forbi.

”Danmarks cykelkultur er unik og en af de vigtigste grunde til, at det er lykkedes at få Tour de France hertil. Det kan vi være rigtig stolte af, og det giver motivation til at fortsætte med at udvikle Danmark som cykelland. De nye regionale cykelruter er med til at gøre dét – samtidig med, at de giver os et varigt minde om Tour de France-etaperne gennem landet. Og så giver skiltene på ruten den gyldne mulighed for, at alle cyklister mentalt kan trække i den prikkede bjergtrøje, når de cykler forbi” fortæller bestyrelsesformand for Grand Départ, Sophie Hæstorp Andersen, i en pressemeddelelse.

Den nye rute 27 starter i Roskilde og slutter som Tour-feltet i Nyborg, men for cykelmotionister må på toget i Korsør for at krydse storebæltsbroen. Ruten bliver på i alt 182 km, ligesom rute 37 og Tourens 3.

Du kan læse mere om de to nye regionale cykelruter her.

I næste nummer af Velomore, som er på gaden d. 23. juni, kigger vi nærmere på flere fantastiske cykelsteder i Danmark. Under temaet Der er et yndigt land, kigger vi nærmere på Danmarks hårdeste stigning, Nordvestsjællandske Alper, 11 fede steder at cykle og vores redaktør fortæller om sin bedste cykeltur.

Tegn abonnement på Velomore lige her.